af Mary G. Enig, PhD
Er fedt godt eller er fedt skidt? Skal vi have meget fedt eller skal vi have lidt fedt? Vi stiller de forkerte spørgsmål! Et bedre spørgsmål ville være, hvor meget af hvilken slags fedt og hvorfor? Svaret er ja. Vi har brug for et ekstra tilskud af fedt i kosten for at kunne udnytte de naturlige fedtstoffer, som i forvejen findes i vores fødevarer.
Disse fedtstoffer sørger for at sende os passende mæthedssignaler; de sikrer optagelsen af vigtige fedtopløselige vitaminer, phytonæringsstoffer og vigtige mineraler; og de leverer råmaterialerne til en sund hud, produktion af hormoner og tilstrækkelig lagring af energi.
Det at spise en fedtfattig kost anerkendes af stadigt flere og flere som en dårlig ide. Uden tilstrækkeligt kvalitetsfedt i kosten til at give os de rigtige mæthedssignaler har vi tendens til at overspise af andre tilgængelige fødevarer.
Og siden “andre tilgængelige fødevarer” enten har et højt indhold af raffinerede kulhydrater eller delvist hærdede fedtstoffer eller begge, og siden disse fødevarer fremmer insulinresistens, ligger vejen til overvægt lige for.
Mættet fedt har fået et dårligt ry. I snart 40 år har det stået for skud i anti-fedt kampagnen. Denne kampagne er blevet iscenesat af personer i fødevareindustrien, som udover økonomiske interesser i fedt og olie har haft en enorm indflydelse på regeringsorganer, forbrugergrupper og medier.
Anbefalinger omkring fedt i kosten fra regeringsorganer som USDA, FDA, NHLBI, og organisationer som American Heart Association og forbrugergrupper som Center for Science in the Public Interest maler uafværgeligt et billede af mættet fedt som den eneste uønskede faktor i kosten, der skal elimineres.
Repræsentanter for disse organisationer forstår ikke effekten af mættede fedtsyrere i kosten og de er ikke klar hvor mættede fedtsyrer, eller hvor mange, der normalt findes i kroppen.
Alt hvad disse organisationer siger om fedt er baseret på den effekt de tror at mættede fedtsyrer har på kolesteroltallet.
Så hvis en særlig type fedt får kroppens mængde af reparationsmateriale, som er det kolesterol er, til at stige skulle vi hellere stille spørgsmålet om hvorvidt det er godt at kroppen nu får det materiale den har brug for, eller om det er dårligt hvis mere reparationsmateriale stimulerer behovet for reparation.
Det første giver mening, det andet gør ikke. En kendt patolog fra New York, Meyer Texon, MD, udtalte at beskylde fedt og kolesterol for at være årsag til til de læsioner, som fører til åreforkalkning svarer til at beskylde de hvide blodlegemer for at være skyld i infektioner; Begge er der for at hjælpe med reparationen.
Vi har brug for naturligt mættet fedt i vores kost. De vigtige phospholipider, som er basis for membranerne i alle vores celler er overvejende (halvdelen eller mere) er lavet af mættede fedtsyrer.
Dette gælder især for dele af hjernen hvor mere end 80 % af phosphlipiderne indeholder mere end halvdelen af deres fedtsyrer i mættet form.
En meget vigtig gruppe af phospholipider, hvad lungerne angår, kaldes lungesurfaktant, det er en særlig phospholipid med 100 procent mættede fedtsyrer. Den kaldes dipalmitoyl fosfatidylcholin og har to mættede palmitinsyremolekyler forbundet med den.
Når folk indtager store mængder delvist hærdede fedtstoffer i kosten optages transfedtsyrerne i phospholipiderne hvor kroppen normalt foretrækker mættede fedtsyrer og lungernes evne til effektivt kan meget vel lide under dette. Der findes forskning, som antyder at transfedtsyrer kan være årsag til astma hos børn.
Nyere forskning viser at tilstrækkeligt mættet fedt kan forebygge hjerteanfald; og forskningen viser at vi, for at beskytte nyrerne for sygdom, har brug for særlige mættede fedtsyrer, som kun findes i naturlige fedtstoffer som de animalske og i kokos og palmeolie.
Om forfatteren
Mary G. Enig, PhD er forfatter til Know Your Fats: The Complete Primer for Understanding the Nutrition of Fats, Oils, and Cholesterol, Bethesda Press, May 2000. Køb den her: http://www.bethesdapress.com/.
Leave a Reply